SPONSORERET
Når en virksomhed overvejer en større teknisk investering, er det nærliggende at sende opgaven direkte videre til de tekniske specialister. De kan undersøge kapacitet, installation og systemkrav og indhente de nødvendige tilbud.
Ved energilagring er teknikken imidlertid kun en del af beslutningen.
Et batterisystem kan løse forskellige opgaver, og den værdi, virksomheden forventer at få ud af investeringen, afhænger derfor også af, hvem man spørger. Driftschefen, økonomiafdelingen og ledelsen kan sagtens se på det samme projekt og have forskellige succeskriterier.
Det er ikke nødvendigvis et problem. Tværtimod kan de forskellige perspektiver give et bedre beslutningsgrundlag, hvis de bliver bragt i spil tidligt.
Den samme investering kan have forskellige mål
For den driftsansvarlige kan forsyningssikkerhed være det vigtigste. Et strømsvigt kan stoppe produktionen eller sætte kritiske funktioner ud af drift, og derfor kan muligheden for backup være interessant.
Økonomichefen vil typisk stille andre spørgsmål. Hvad koster investeringen? Hvilke løbende omkostninger følger med? Hvor kommer den økonomiske værdi fra, og hvilke antagelser bygger beregningerne på?
En energi- eller ESG-ansvarlig kan samtidig være optaget af virksomhedens egen vedvarende energiproduktion og mulighederne for at anvende mere af den producerede elektricitet på andre tidspunkter.
Alle perspektiverne kan være relevante. Udfordringen opstår først, hvis afdelingerne arbejder ud fra forskellige forestillinger om, hvad batteriet primært skal bruges til.
Få prioriteterne på bordet før leverandørdialogen
Det er lettere at vurdere en teknisk løsning, når virksomheden først har defineret sine behov.
Skal et batteri primært håndtere korte belastningstoppe, er virksomhedens forbrugsdata centrale. Er backup førsteprioritet, bør de kritiske funktioner identificeres. Handler projektet om egen solproduktion, er forholdet mellem produktion og forbrug vigtigt.
Et internt projektteam kan derfor med fordel samle kompetencer fra flere dele af organisationen. Afhængigt af virksomhedens størrelse kan det eksempelvis være repræsentanter fra:
- drift og teknik
- økonomi
- ledelse
- indkøb
- energi, miljø eller ESG.
Pointen er ikke at gøre beslutningsprocessen tungere. Det handler om at opdage modsatrettede krav, inden de bliver dyre.
Hvis økonomiafdelingen eksempelvis regner med, at en stor del af batteriets kapacitet skal bruges aktivt til økonomisk optimering, mens driften forventer, at den samme kapacitet altid står klar som reserve, skal prioriteringen afklares.
En fælles business case gør uenighederne konkrete
Når virksomheden undersøger forretningsmuligheder i batterilagring, findes der flere potentielle anvendelser. HyBESS beskriver blandt andet peak shaving, backup, lagring af vedvarende energi, energiarbitrage og muligheder på energimarkederne.
Det kan være fristende at lægge alle potentielle gevinster sammen. Men den samme batterikapacitet kan ikke nødvendigvis disponeres fuldt ud til alle formål samtidig, og økonomiske muligheder på energimarkeder afhænger desuden af tekniske krav og skiftende markedsvilkår.
En fælles business case bør derfor ikke kun indeholde et forventet økonomisk resultat. Den bør også gøre virksomhedens prioriteringer synlige: Hvilke funktioner er nødvendige, hvilke er attraktive, og hvilke antagelser kan ændre sig?
Det er her, den tværfaglige beslutningsproces viser sin værdi. Teknikerne kan kvalificere, hvad der fysisk er muligt. Økonomiafdelingen kan udfordre regnestykket. Driften kan forklare konsekvenserne af afbrydelser og belastningstoppe, mens ledelsen kan afgøre, hvilke mål der vejer tungest.
På den måde bliver uenighed ikke noget, der skal fjernes fra projektet. Den bliver information, som kan bruges til at træffe en bedre beslutning. For først når virksomheden er nogenlunde enig om, hvad investeringen skal opnå, giver det mening at afgøre, hvilket batterisystem der skal stå på den anden side af døren.
