Forskellige ledelsesstile

Hvad er en ledelsesstil? Jo, det er en måde hvorpå man leder, gennemfører planer og motiverer sine medarbejdere. Dette sker altid i en social kontekst, det vil sige i samspil med dem man arbejder sammen med, og med firmaet i det hele taget. Lederskabet bør for eksempel altid vise de visioner, opgaver og strategier som virksomheden har.

Forskellige teorier om ledelsesstile

Der findes forskellige teorier om forskellige ledelsesstile, og forskellige typer af lederskab. Allerede i 1930erne, identificerede den amerikansk-tyske forsker, og en af pionererne inden for socialpsykologien, Kurt Lewin, tre typer af ledelsesstile: autoritær ledelse, demokratisk ledelse og laissez-faire ledelse. Hans studier har haft stor indflydelse på moderne teorier.

• Autoritær lederstil: kendetegnes ved, at lederen fortæller sine ansatte hvad de skal gøre, og hvordan de skal gære det. Denne lederstil bør helst kun anvendes i nødstilfælde, og specielt i krisesituationer, da motivationen hos medarbejderne ikke stimuleres.

• Demokratisk lederstil: kaldes også for deltagende lederstil, og indebærer at lederen på en demokratisk måde, inkluderer i beslutningstagningen. Lederskabet præges af gensidig nytte og udbytte af information.

• Laissez-faire (delegerende) lederstil: her er det medarbejderne selv der tager beslutningerne. Den anvendes, når medarbejderne har tilstrækkelig information for at kunne analysere situationen. For at være en god leder kræves det, at man ved hvilken type ledelse, som passer bedst til hver situation. Hvilken lederstil der bruges hænger også sammen med lederens personlighed.

Andre faktorer der påvirker typen af ledelse

• Stress og tidspres

• Hvor meget information du og dine medarbejdere har

• Hvor godt dine medarbejdere er sat ind i deres opgaver

• Hvor komplicerede og strukturerede opgaverne er

Situationsbestemt ledelse

I 1960erne begyndte man at tale om situationsbestemt ledelse. I sin bog Management of Organizational Behavior skrev managementforskerne, Paul Hersey og Ken Blanchard, om en model som de udarbejdede til netop dette.

Modellen, som bygger på at hver situation kræver en bestemt type ledelse, blev senere omarbejdet, af Blanchard i Situationsbestemt Lederskab II. Der drager Blanchard konklusionen, at alle medarbejdere kan blive selvstændige og målrettede, hvis bare de får den rigtige ledelse.

For at opnå det, skal medarbejderen gå igennem fire udviklingsniveauer, som karakteriseres af forskellige grader af kompetence, og engagement. I de forskellige stadier, er forskellige typer af ledelse også nødvendige.

Som leder kan du hjælpe dine medarbejdere til at nå det fjerde trin, som kendetegnes af høj kompetence og højt engagement. Det er på dette trin dine medarbejdere er selvkørende. Men først og fremmest skal du udvikle tre færdigheder:
1. Bedøm situationen – lær at genkende hvilken type ledelse dine medarbejdere har brug for
2. Vær fleksibel – lær at genkende hvilken type lederskab der kræves i situationen, og tilpas dit lederskab derefter.
3. Opnå præstationer i fællesskab – sammen med dine medarbejdere bør du kunne identificere hvad i har behov for, af hinanden, for at opnå gode resultater og præstationer

De fire forskellige trin, og hvilket lederskab der kræves

1. Lav kompetence og højt engagement – medarbejderen er entusiastisk men uerfaren.
Hvilken type af ledelse er der brug for?
Du bør instruere. Vis og fortæl hvordan medarbejderen bør arbejde. Vær også støttende hvis det er nødvendigt.

2. Lav til nogen kompetence i kombination med lavt engagement – medarbejderen bliver på dette trin ofte både passiv skuffet.
Hvilken type af ledelse er der brug for?
Du bør være coachende. Vær meget instruktiv og støttende. Du behøver som regel at forklare hvorfor en opgave bør udføres på en bestemt måde. Glem ikke at opmuntring og opfordring er vigtigt på dette trin.

3. Mellem til høj kompetence i kombination med varierende egagement – medarbejderen har evnerne men bruger dem forsigtigt.
Hvilken type af ledelse er der brug for?
Du bør være støttende. Var lidt instruktiv og meget støttende. Tag beslutninger sammen. Glem ikke at opmuntre.

4. Høj kompetence og højt engagement – medarbejderen er selvkørende.
Hvilken type af ledelse er der brug for?
Vær delegerende (uddelende). Vær lidt instruktiv og vær støttende, hvis det er nødvendigt. Stil ressourcer til rådighed, og lad medarbejderen bestemme selv. Fortsæt med at opmuntre og opfordre hvis det behøves.

Hvordan bliver man en god leder?

For at vide hvordan man bliver en god leder, er man nødt til også at vide hvilke typer af ledelse der findes, og derefter tilpasse sin ledelsesstil efter situationen. En situation kan forandres hurtigt, og en god leder kan altid tilpasse sig efter det.

I 2002 udgav psykologen og videnskabsjournalisten Daniel Goleman, bogen Primal Leadership sammen med Richard Boyatzis og Annie McKee.

De præsenterede seks forskellige typer af ledelse, som alle påvirker medarbejdere på forskellige måder. De forskellige typer af ledelse passer også forskelligt ind i forskelligt situationer. Nedenfor har vi skrevet dem op:

1. Den trendsættende lederstil

Den trendsættende leder kendetegnes ved en stærk drivkraft, og har en stærk drift til at udføre opgaver. Lederen er god til at tage initiativ og forventer oftest, at medarbejderen arbejder på samme måde som ham/hende.

Hvornår skal den bruges?
Den trendsættende lederstil passer bedst, når gruppen allerede er motiveret og har den viden som er nødvendig, for at et hurtigt resultat skal kunne opnås. Når samarbejde er nødvendigt, bør denne type ledelse dog ikke anvendes.

Tænk på
Dette er en ledelsesstil, som ofte påvirker motivationen negativt, hos dine medarbejdere. Forsøg derfor kun at anvende den i kombination med andre ledelsesstile.

2. Den kommanderende ledelsesstil

Denne ledelsesstil kaldes også for den autoritære eller autokratiske, da den er den type ledelse, som er mest magtudøvende. Lederen er målfokuseret og får gruppen til at arbejde mod allerede fastsatte mål. Hvordan målet nås kan være op til hver enkelt medarbejder, men som regel fortæller lederen, uden at bede om råd, sine medarbejdere hvordan de bør udføre arbejdsopgaven.

Hvornår skal den bruges?
Den kommanderende ledelsesstil anvendes oftest på nyansatte, som behøver tydelige råd og retningslinjer. Den er også god, hvis man ikke har ret meget tid. Den passer ekstra godt ind i krisesituationer. Denne type af lederskab passer mindre godt, når man arbejder med en gruppe eksperter, som ved mere om opgaverne end lederen selv. Skal denne type ledelse bruges, er det meget vigtigt at dy har al den information der er nødvendig.

Tænk på
Selvom en kommanderende leder ofte er en god chef, skal arbejdsgruppen være motiveret for at stilen skal kunne fungere fuldt ud. Har du god tid, bør du i stedet forsøge at anvende en anden ledelsesstil, hvor samarbejdet er større. Så bliver dine medarbejdere mere motiverede. Nogle gange misforstås udtrykket ”kommanderende leder”, og tolkes forkert som en leder der råber og skriger, og misbruger sin magt. Dette er forkert, da dette ikke indgår i nogen god ledelsesstil overhovedet.

3. Den forstående ledelsesstil

En forstående ledelsesstil indebærer, at lederen skaber følelsesmæssige bånd mellem medarbejderne. Dette opstår ved en følelse af tilhørsforhold, hvor medarbejderne føler at de er en del af organisationen. Menneskelige relationer kommer før resultatet, hvilket skaber en harmonisk arbejdsplads.

Hvornår skal den bruges?
Den forstående ledelsesstil fungerer godt i stressede eller konfliktfyldte situationer, og når det er vigtigt at opbygge fortrolighed mellem gruppemedlemmerne, og for organisationen som helhed. Den passer ikke så godt, hvis det er meget vigtigt at tydelige resultater opnås.

Tænk på
Du bør anvende denne lederstil sammen med en anden type af ledelse, for at opnå både gode relationer og et godt resultat. Selvom en forstående leder er en god chef, fungerer denne type ledelse oftest bedst, når den kombineres med andre typer af ledelse. Ellers er det let at der mangler tydelig styring og at retningen på de beslutninger der tages, kommer undermineres.

4. Den coachande ledelsesstil

En coachande ledelsesstil indebærer, at lederen får sine medarbejdere til at udvikle sig, og arbejde mod fælles mål. Virksomhedens mål gøres da til medarbejdernes egne mål. Ofte sker dette gennem opfordring og påskønnelse, samtidigt med at lederen er god til at lytte. ”Prøv at gøre sådan her”, er et udtryk som en coachende leder ofte bruger.

Hvornår skal den bruges?
Den coachande ledelsesstil passer godt ind, når lederen gerne vil have, at medarbejderne skal udvikle sine forskellige evner. På sigt leder dette også til, at de bliver mere effektive i deres arbejde. Stilen passer mindre godt ind, når medarbejderne er uvillige til at lære nye ting, og ikke er interesserede i at udvikle sig.

Tænk på
For at denne type ledelse skal fungere allerbedst, er det vigtigt at du er en dygtig og erfaren chef, som er sat godt ind i hvordan man leder et firma eller en organisation.

5. Den demokratiske ledelsesstil

Den demokratiske leder bruger en ledelsesstil, hvor medarbejderen får stor indflydelse, hvilket ofte leder til høj motivation. Konsensus er vigtigt, og alle bestemmer derfor i fællesskab hvad der er vigtigt, og hvad der skal gøres: ”Hvad synes du?”, er et udtryk som mange demokratiske ledere bruger.

Hvornår skal den bruges?
Den demokratiske ledelsesstil er ofte effektiv, når fælles beslutninger skal tages, og når det kommer til at arbejde på fælles mål, da alle medarbejdere da føler, at de har del i de beslutninger der tages. Medarbejdernes egenskaber og viden kommer her i brug, hvilket også gør at nye ideer kommer frem. I en nødssituation, eller når du ikke har ret meget tid, for eksempel op til en deadline, bør denne type af ledelse undgås.

Tænk på
For at en demokratisk ledelsesstil skal fungere godt, skal alle medarbejdere have adgang, til al den information som er nødvendig, for eksempel når forskellige beslutninger skal tages.

6. Den visionære ledelsesstil

En visionær ledelsesstil opfordrer ofte til en slags iværksætterånd. Lederen har her en evne til at engagere og inspirere sine medarbejdere, til at arbejde mod fælles mål og visioner. Lederen er en tydelig inspiration. En visionær leder, er empatisk og forklarer for sine medarbejdere, hvordan arbejdet de udfører bidrager til, at opfylde de fælles mål.

Hvornår skal den bruges?
En visionær ledelsesstil passer godt, når der sker forandringer i firmaet, hvor en tydelig dagsorden er nødvendig. Den passer ekstra godt ind, når det er vigtigt med et positivt arbejdsklima, og ved radikale forandringer. Den passer ikke så godt, når du som leder arbejder i en gruppe, som er mere erfaren end du selv er.

Tænk på
Hvis det er sådan, at dine medarbejdere har mere kendskab og ved mere om sine respektive arbejdsområder, end du gør, bør du i stedet benytte en demokratisk ledelsesstil.

Tips
Udvikl din visionære ledelse, ved at styrke dine egne færdigheder. Forsøg også at forbedre din selvtillid og vær empatisk. Lad gruppen blive påvirket af din entusiasme.

Fleksibel ledelse

På det seneste, har der også været meget tale om fleksibel ledelse – dette i sammenhæng med at behovet for at kunne blive ansat hurtigt, er blevet større på grund af, at arbejdsmarkedet i øjeblikket er alt andet end statisk og stabilt, og her sker der pludselige forandringer. Karakteristisk for en fleksibel leder er, at denne skaber forudsætninger for, at organisationen og dens medarbejdere hurtigt skal kunne tilpasse sig til nye situationer, og til de forandringer der sker.

Den fleksible leders egenskaber
Fleksibelt lederskab handler ikke om en speciel metode, men hænger snarere sammen med vurderinger og principper.

En fleksibel leder er som regel:
• Videbegærlig
• Kreativ
• Modig
• Tolerant over for forskellige opfattelser
• Overbevisende
• Kritisk tænkende
• Visionær
• Fleksibel
• Opmuntrende

Den fleksible leders rolle
Den fleksible leders rolle består af tre ting, som alle bidrager til at medarbejderne bliver både selvstændige, og engagerede.

En fleksibel leder:
• Giver al den information som er nødvendig, for at medarbejdere skal kunne træffe de rigtige beslutninger
• Opretholder/håndhæver de beslutninger som medarbejderne træffer
• Skaber et miljø, hvor der er acceptabelt at fejle.

Hvornår passer fleksibelt lederskab?
Leder du en organisation i hurtig forandring, og hvor i for eksempel arbejder med projekter, passer denne type af lederskab godt. Fleksibelt lederskab forekommer eksempelvis ofte i IT-branchen.