Jeg-budskap

Et jeg-budskab indebærer, at man siger en mening som begynder med ordet ”jeg”. Modsætningen er et du-budskab, som er en påstand der fokuserer på modtageren. Det vil sige personen man taler med. Det var i 1960’erne, hvor den amerikanske psykolog Thomas Gordon fandt på begrebet jeg-budskab. Denne metode brugte han i sin terapi med børn og unge. I kommunikation mellem mennesker, kaldes en påstand om følelser, tanker eller vurderinger som personen der taler udtrykker, og hvor denne fokuserer på sig selv og sine egene oplevelser, for at jeg-budskab.

Hvorfor bruger man jeg-budskaber?

• For at undgå at modtageren går i forsvarsposition
• For at man skal tage ansvar for sine egne følelser
• For at vise respekt

Jeg-budskab bruges ofte for at personen man taler med, ikke skal gå i forsvarsposition. Der er også større chance for at personen lytter til hvad man siger.

Ved at benytte denne metode, tager man også ansvar for sine egne følelser. Man antaer da ikke, at det man føler for eksempel utilfredshed eller skuffelse, afhænger af en anden.

Med jeg-budskab viser man også at man respekterer den man taler med.

Et jeg-budskab kan for eksempel formuleres sådan: ”Jeg er utilfreds når opgaven ikke bliver klar før deadline.”

Hvornår bruges jeg-budskab

• Ved konstruktiv kritik
• Ved konfliktløsning

Jeg-budskab er ofte godt at bruge, når man vil give konstruktiv kritik. For eksempel kan man sige: ”Jeg var tvunget til at læse den her rapport tre gange, inden jeg forstod indholdet af teksten.”, i stedet for: ”Du har skrevet en rapport som er svær at forstå. Du skal blive bedre til at udtrykke dig.

Jeg-budskabet viser at det faktisk er muligt, at det er personen der har læst rapporten, som for eksempel ikke har tilstrækkelig viden til at forstå.

Jeg-budskab er også godt til konflikthåndtering, da de åbner op for en god diskussion, hvor hårde ord kan undgås. Dermed er konflikten tættere på en løsning. Det er yderst sjældent, at en konflikt optrappes ved brug af jeg-budskab, hvis det bruges på den rigtige måde.

Hvordan bruger man jeg-budskab?

Jeg-budskab kan udtrykkes på flere forskellige måder. Den mest almindelige er, at man enten deler budskabet op i tre eller fire dele.

Budskabet bør indeholde fire typer information:
• En beskrivelse af modtagerens opførsel/adfærd
• En beskrivelse af følelserne som opførslen fremkalder
• En beskrivelse af den effekt eller de konsekvenser, som opførslen har
• En beskrivelse af hvordan man ønsker, at personen i stedet skulle gøre

Et jeg-budskab beskriver modtagerens opførsel og adfærd, og de følelser det skaber hos senderen, det vil sige den som taler og udtrykker budskabet. Den der taler, fokuserer på sine egne følelser, i stedet for at dømme ham eller hende han/hun taler med. På den måde viser man også respekt når man skal give konstruktiv kritik. Jeg-budskabet opmuntrer også til udveksling af mere information.

Det er nødvendigt at beskrive opførslen der opleves, som et problem og de konsekvenser der skabes, da personen man taler med først og fremmest skal vide hvad problemet er. Ellers har denne ikke mulighed for at forandre sin opførsel og adfærd.

Sædvanligvis er det tilstrækkeligt med et jeg-budskab i tre dele, hvor man fortæller hvad man føler, hvad årsagen er til at man føler sådan, og hvad man ønsker at personen i stedet skulle gøre og opføre sig.

Jeg-budskab i tre dele

Sådan her formulerer du et jeg-budskab i tre dele:
1. Jag føler … (vælg et tillægsord)
2. Da … (fortæl hvad der var årsag til følelsen).
3. Jeg vil gerne have at… (fortæl hvad du ønsker der skal ske i stedet).

Tænk på

• Undgå at bruge ordet ”at”
• Lyd ikke vred når du taler
• Dit kropssprog bør stemme overens med det du siger
• Igen: Døm ikke modtagerens opførsel/væremåde

Et tip er, at indgå at bruge ordet ”at” i første del (for eksempel: jeg føler at…”), da dette indebærer at man, i stedet for at fokusere på sine egne følelser, har tendens til at udtrykke påstande, som kan opfattes som dømmende. Efter ordet ”at” kan det også nemt ske, at ”du” ryger med. Det er også meget vigtigt at det man siger, stemmer overens med ens tonefald og stemmeleje. Forsøg derfor ikke at lyde vred, men så neutral som muligt, når du udtrykker et jeg-budskab. Tænk også på hvordan du bruger kropssprog. Det er vigtigt at du har et så afslappet og åbent kropssprog, som muligt. Kryds eksempelvis ikke armene, og knyt ikke hænderne. Hvis man er vred, har man tendens til at have stramme læber.

Glem ikke at målet er ikke at dømme modtageren. Fokuser i stedet på den effekt, som modtagerens opførsel har på dig. Ved at udtrykke hvad du føler, viser du at sagen er vigtig for dig. På den måde er chancen også større for, at du får en positiv respons. Se det som om, at du beder modtageren om hjælp til at løse et problem.

Jeg-budskab i fire dele

Hvis du vil, kan du også udtrykke et jeg-budskab i fire dele, hvor du også lægger vægt på at du vil finde en fælles løsning på problemet:

1. Jeg føler… (Her viser du at du tager ansvar for dine egne følelser)
2. Jeg synes ikke om når… (Nævn opførslen eller situationen som du oplever som et problem, uden at anvende ordet du)
3. På grund af det/fordi… (Fortæl om konsekvenserne)
4. Kan vi løse det sammen? (Her viser du at du er villig til at samarbejde, for at finde en fælles løsning)

Konflikthåndtering

• Brug ikke du-budskab
• Undgå ordet ”du” også i jeg-budskab
• Fokuser på hvorfor adfærden bær ændres
• Vær neutral

Ved konflikthåndtering bør du altid undgå, at bruge du-budskaber. Det kan også være godt, at undgå at bruge ordet ”du” i jeg-budskaber.

Eksempelvis bør du ikke siger: ”Jeg føler… når du…”. Sig heller ikke: ”Jeg vil have at du…”, da risikoen er at konflikten optrappes. Fokuser i stedet på hvorfor du vil det du vil, og hvorfor du vil have at personen skal ændre adfærd. Det er også godt at formulere jeg-budskabet så neutralt som muligt.

Hvad er målet med et jeg-budskab?

Målet med at bruge jeg-budskab i konfliktsituationer, kan opsummeres i fem punkter.

Du vil:
• Undgå at bruge du-budskab, som risikerer at optrappe konflikten.
• Svar på en måde, der gør at konflikten kan nedtrappes.
• Identificer følelser
• Identificer adfærd og opførsel, som er årsag til konflikt.
• Løs nuværende konflikt og forhindr fremtidige konflikter.

Lyt
Selvom jeg-budskaber, til forskel fra du-budskab, opmuntrer til forandring, kan det nogle gange være svært at ændre væremåde og adfærd. For at øge chancen for at dette sker, er det vigtigt at du som afsender, det vil sige når du er den der taler, også lytter til det den anden har at sige. Lyt derfor aktivt. Selvom personen selv bruger du-budskaber, bør du bruge et jeg-budskab efter du har lyttet.

Hvad er et du-budskab?

Til forskel fra et jeg-budskab, så indeholder du-budskaber ordet ”du” eller udtrykket ”du er”. For eksempel kan et du-budskab se sådan ud: ”Du gør mig vred fordi du…”. Når man bruger du-budskab, giver man personen man taler med skylden for hvordan situationen ser ud, samtidig med at man heller ikke tager ansvar for sine egne følelser. Du-budskaber indebærer også at man dømmer den man taler med. Resultatet bliver ofte at personen haver i forsvarsposition. Det kan også ske, at personen beder om undskyld. Dette løser oftenst ikke den underliggende konflikt.

Forskellen mellem jeg- og du-budskab

For at et jeg-budskab skal have den effekt, som du ønsker, bør det ikke indeholde ordet ”du”. Sig derfor ikke. ”Jeg bliver sur når du…” Dette er nemlig en almindelig nybegynderfejl, når man først benytter metoden. Men i stedet for et jeg-budskab, er det her en blanding mellem du-budskab og jeg-budskab. Risikoen er, at ordet ”du”, gør, at den person man taler med føler sig dømt eller anklaget. Dermed er chancen mindre for, at personen er villig til at samarbejde.

Årsagen er, at når nogen hører ordet ”du”, selv når det gælder konstruktiv kritik, opfattes det som følger, som en anklage. Det der siges før ordet ”du”, glemmes oftest helt. Det er percis det samme der sker, når man bruger ordet ”men” i en fremsættende sætning. ”Du har gjort et godt stykke arbejde, men…” Effekten af det der siges før ordet ”men” forsvinder. Et tip er, at i stedet for at bruge ordet ”du”, så tal i lidt mere generelle termer.

Sig for eksempel ”alle”. Ved i stedet at bruge jeg-budskaber bliver personen man taler med åben for konstruktiv kritik. Dermed kan i sammen finde en løsning på problemet.

Alternative jeg-budskaber

Den korte og mest enkle version af et jeg-budskab: ”Jeg føler… når…”, er et godt udgangspunkt, når man begynder at bruge denne metode. Selvom jeg-budskabet er mindre indviklet, så inkluderer det al vigtig information om opførsel og adfærd, og den følelse det skaber.

Et almindeligt problem er dog, at denne type af budskab, ofte kan opfattes som forudsigelig eller konstrueret. Det falder ganske enkelt ikke en så naturligt, at tale sådan. Men der findes flere alternativer, til hvordan et jeg-budskab kan udtrykkes.

Nedenfor er vi kommet med nogle eksempler:

1. Det mest enkle jeg-budskab:

”Jeg føler … (beskriv følelsen) når … (beskriv opførslen/adfærden, mens du bruger ordet ”du”)”
Eksempel: ”Jeg føler mig skuffet når rapporten ikke leveres til tiden.”
Du kan også erstatte ordet ”føler” med ”bliver”.
Eksempel: Jeg bliver skuffet når rapporten ikke levers til tiden
Du kan også ændre ordstillingen. ”Når…(beskriv opførslen/adfærden) … føler jeg mig/bliver jeg … (beskriv følelsen).
Eksempel: ”Når rapporten ikke leveres i tide så bliver jeg skuffet.”

Andre tillægsord som kan anvendes er eksempelvis:
• Magtløs
• Anklaget
• Såret
• Formærmet
• Urolig
• Frustreret

2. Jeg-budskab hvor konsekvensen beskrives

”Jeg vil gerne at…” (beskriv opførslen/adfærden, mens du bruger ordet du), da … (beskriv konsekvensen).
Eksempel: ”Jeg vil gerne have, at rapporten leveres til tiden, da det gør at vi kan holde opfølgningsmødet på den fastsatte dato.”
Eksempel 2: ”Jeg vil gerne have at alle kommer til tiden, da vi har mange vigtige spørgsmål vi skal diskutere.”

3. Det mere komplekse jeg-budskab

Et lidt mere komplekst jeg-budskab er, når man beskriver opførslen/adfærden mere indgående, og derefter taler om hvilken effekt eller konsekvens, opførslen har haft.

Jeg synes … (beskriv opførslen/adfærden samt hvad du synes om den/det), eftersom … (beskriv konsekvensen).
Eksempel: ”Jeg synes det er uretfærdigt mod den der holder modet, at komme for sent, da han/hun har brugt meget tid på at forberede sig. Det er også vigtigt at ingen misser noget af informationen.”

4. Jeg-budskab med fokus på den ønskede opførsel/adfærd

Jeg vil gerne have… (beskriv følelsen) at … (beskriv den ønskede opførsel/adfærd), eftersom … (beskriv konsekvensen).
Eksempel: Jeg ville sætte pris på, at alle kom til tiden til mødet, så der ikke er nogen der g¨r glip af vigtig information.
Eksempel 2: Jeg vil hellere have, at rapporten blev leveret til tiden, da det gør at opfølgningsmødet, ikke bliver udsat eller forsinket.

Tænk på, at opførsel som er årsag til bestemte følelser, ikke er inkluderet i denne type af jeg-budskab. Derfor kan det være nødvendigt at komme med endnu et jeg-budskab, hvor også dette er med.