
FIRO modellen
– et værktøj til gruppeudvikling
FIRO, Fundamental Interpersonal Relationship Orientation, är en relationsteori der blev udviklet i 1958, af den amerikanske psykolog Will Schutz. FIRO modellen blev brugt som et værktøj, til at få grupper til at kommunikere på en bedre, og mere effektiv måde. Ved hjælp af FIRO modellen, kan du eksempelvis se hvilken type lederskab, som er nødvendigt alt efter hvilken fase gruppen befinder sig i.
Ifølge FIRO-teorien skal en gruppe gennemgå tre forskellige faser:
1. Tilhørsfasen
2. Kontrolfasen
3. Åbenhedsfasen
Faserne som gruppen gennemgår, skal ske i ovenstående rækkefølge, for at gruppen til sidst skal kunne gå ind i åbenhedsfasen. Det er dér vi kommunikerer og fingerer bedst som gruppe. Alle grupper når dog ikke derhen. Nogle grupper strander i tilhørsfasen, mens andre efter kontrolfasen går tilbage i tilhørsfasen igen. Det kan være resultat af uløste konflikter og dårlig kommunikation. En gruppe så er gået ind i kontrolfasen flere gange, uden at kunne løse sine konflikter, går ofte i opløsning.
1. Tilhørsfasen
Tilhørsfasen kaldes også for “medlemskab”, og det er her vi stiller spørgsmål som har med tilhørsforholdet at gøre, eksempelvis om vi virkelig vil eller kan tilhøre gruppen, og om vi kan være os selv. Vi opfører os høfligt og ordentligt for at kunne lære hinanden at kende, og er afhængige af, at nogen hjælper os med at komme ind i fællesskabet. Det kan hænde, at vi taler meget, men samtidig er det lige så almindeligt at vi bliver tilbagetrukne og betænkelige. I denne fase bliver vi også bevidste om de andres kompetence.
• Sædvanlige spørgsmål: Vil jeg være med i gruppen? Må jeg være med? Accepterer jeg de andre? Passer jeg ind?
• Lær at kende hinanden
• Afhængighedsfølelse
• Adfærd: høflighed, taler meget, tilbagetrukkenhed, tænker på tidligere erfaringer, bliver bevidst om de andre gruppemedlemmers og chefers kompetence, stiller spørgsmål om gruppens mål.
Fasen er afsluttet, når alle i gruppen har accepteret det nye gruppemedlem, og når denne selv føler, at han/hun tilhører gruppen. Så opstår der en hyggelig stemning, som kan asnes som en overgangsfase.
Hvad sker der i tilhørsfasen?
Gruppemedlemmerne
• forsøger at lære hinanden at kende
• er høflige
• forsøger at finde den ”rigtige” måde at være på (rette opførsel)
• forsøger at tolke/forudsige de andre gruppemedlemmers opførsel
• tænker over egne og andres vurderinger
• skaber en følelsesmæssig base for at kunne agere
• har behov for at blive accepteret
• viser intet behov for at skabe en gruppeidentitet
• undviger konflikter
• sætter spørgsmålstegn ved arbejdsopgaverne eller lederskabet hvis der skulle opstå konflikter
• tolker non-verbal kommunikation
• har behov for at forstå gruppens mål og fremgangsmåde
• sætter spørgsmålstegn ved andres opførsel
• giver neutral feedback
• vil have struktur og orden
• tager få chancer
• udjævner eventuelle aggressive følelser eller opførsel
• er afhængig af lederskab
• er usikre på om de vil være med i gruppen
• tænker på om de kunne være/bliver alene i gruppen
• fordeler arbejdet efter kompetence
• foreslår mange aktiviteter som ikke følges op
• diskuterer mindre vigtige ting i meget lang tid
• motiverer sine handlinger med acceptable forklaringer
• forsøger at forudsige de krav som bliver stillet til dem
Overgangsfasen Hygge
En fase, som gruppen gennemgår, mellem tilhørs – og kontrolfasen.
Hvad sker der i overgangsfasen hygge?
Gruppemedlemmerne
• føler en vis uafhængighed
• viser mere engagement
• føler samhørighed
• trives
• sætter spørgsmålstegn ved det formelle lederskab
• har det sjovt sammen og griner
2. Kontrolfasen
Kontrolfasen kendetegnes ved rollesøgning og spørgsmål, som har med gruppeidentiteten at gøre. Det er nu vigtigt at alle i gruppen kender sin rolle, sin funktion og sine ansvarsområder for at gruppen skal kunne fungere på en god måde.
Spørgsmål om kompetens, samt valg af gruppeledere kommer ofte frem, hvilket resulterer i konflikter. I denne fase øges spændingen mellem gruppemedlemmerne, og følelsen af hygge mindskes.
• Sædvanlige spørgsmål: Hvad er min rolle? Hvad er mine ansvarsområder? Hvilken indflydelse har jeg? Hvem bestemmer hvad?
• Følelse af uafhængighed/selvstændighed
• Adfærd: Forsøg på at opnå – eller undgå – lederposition, konflikt med gruppemedlemmer eller chefer, diskussioner om arbejdsopgaver, dannelse af under – eller smågrupper, tendens til at vælge det gruppemedlem som er ældst, eller som er mindst indflydelsesrig som leder og valg af leder gennem majoritetsvalg. Fasen er sluttet når alle har accepteret og forstået sin rolle. Hvis dette ikke sker, går gruppen som regel tilbage til tilhørsfasen.
Hvad sker der i kontrolfasen?
Gruppemedlemmerne
• sætter spørgsmålstegn ved andres selvstændighed
• bortforklarer dette hos sig selv
• danner undergrupper
• føler sig truet/presset og konkurrence fra andre undergrupper
• forsøger at overbevise andre om hvad der er rigtigt
• vil ikke påvirkes af andre
• går ind i mange, og intense konflikter
• løser konflikter md afstemning, kompromis eller hjælp af udeforstående
• vil have at chefen eller projektlederen skal bedømme, hvad der er rigtigt i en konflikt, men har svært ved at acceptere at modparten ”vinder”
• forsøger selv at opnå, eller undgå, en lederskabsposition
• holder øje med sine konkurrenter
• udviser lidt eller slet ingen gruppefølelse
• giver ikke-konstruktiv feedback
• trives dårligt
• søger tilflugt i mindre vigtige aktiviteter, når arbejdsopgaverne opfattes som stressende
• understreger de forskelle som er i gruppen
• forsøger at afsløre andres skjulte motiver
• vil ikke afsløre egne skjulte motiver
• behov for struktur og ledelse, men har svært ved at acceptere ledelsen
• gør oprør mod det formelle lederskab
• sætter spørgsmålstegn ved andres kompetence
• føler sig selvstændig/uafhængig
• tager store chancer
• kommer med direkte og ærlige påstande
• viser følelser ved konflikter
• accepterer andres følelser ved konflikter
• anerkender andres kompetence
• løser konflikter ved at ændre egen adfærd
• fordeler ansvar, arbejdsopgaver og roller efter diskussioner om kompetence
• tænker meget på tillid
• har en klar opfattelse af roller og gruppeidentitet
Overgangsfasen Idyl
Mellem kontrolfasen og åbenhedsfasen, er der en overgangsfase som kendetegnes ved en følelse af idyl. Gruppemedlemmerne føler tillid til gruppen, og tror på dens evner. Alle konflikter viser sig som løste.
Hvad sker der i overgangsfasen idyl?
Gruppemedlemmerne
• håndterer konflikter på en god måde
• løser konflikter ved fælles beslutninger
• tror på at alle konflikter kan løses uden problemer
• deler åbent ud af følelser, meninger, idéer og feedback
• føler varme og tillid
• rører mere ved hinanden/mere fysisk kontakt
• føler ikke pres eller konkurrence fra undergrupper
• føler samhørighed og fællesskab
• opfatter gruppen som usårbar og urørlig
• nedvurderer andre grupper
• forsvarer gruppen
• føler loyalitet til gruppen
• prioriterer overensstemmelse i stedet for resultat
• fokuserer på gode relationer i stedet for arbejdsopgaverne
• har en blød tone
• lytter
3. Åbenhedsfasen
Åbenhedsfasen kendetegnes ved samhørighed og tillid. Gruppen fokuserer på sine arbejdsopgaver. Medlemmerne har et mindre behov for værdsættelse, da de allerede ved at de er vigtige.
• Sædvanlige spørgsmål: Er jeg afholdt/populært? Kan jeg lide de andre? Hvor nært står jeg de andre? Kan jeg vise følelser? Er gruppemedlemmerne loyale?
• Følelse af fælles afhængighed
• Adfærd/opførsel: tillid, både positive og negative følelser kan udtrykkes, mere fysisk kontakt, undergrupper – som ikke påvirker gruppens sammenhold som helhed – dannes, åbne diskussioner, stilhed som ikke føles ubehagelig/akavet.
Hvad sker der i åbenhedsfasen?
Gruppemedlemmerne
• ser konflikter som en mulighed for udvikling
• har et mindre behov for personlig værdsættelse
• ser ikke undergrupper som en trussel
• føler varme og samhørighed
• føler tillid
• støtter hinanden
• lader de andre medlemmer i gruppen bestemme selv
• håndterer problemer og konflikter uden at arbejdsopgaverne forsømmes
• kommunikerer på en direkte, åben og spontan måde
• værdsætter meninger ved konflikter
• lægger mærke til andre grupper og deres aktiviteter
• tager kontakt til andre grupper
• tillader fravær
Hvilken fase befinder gruppen sig i?
For at kunne afgøre hvilken fase i FIRO modellen, gruppen befinder sig i, er der en række kontrolspørgsmål man kan stille, som har med kommunikation, opmærksomhed(lytte), konflikthåndtering og feedback at gøre. Det der også er vigtigt at analysere i gruppen, er stemningen og hvordan undergrupperingerne ser ud. Der er også muligt, ved at observere hvordan medlemmerne selv vil placere sig i forhold til hvilken fase de er i.
Kontrolspørgsmål
Kommunikation
Er diskussionen ordentlig og høflig, som i tilhørsfasen, er går bølgerne højt som det ofte er tilfældet i kontrolfasen? Jo senere i kontrolfasen gruppen befinder sig, desto vigtigere er det at forsøge at forstå hinandens meninger og hensigter. I åbenhedsfasen kommunikerer gruppemedlemmerne, på en direkte og åben måde, og de anerkender modsvarende meninger.
• Hvad snakker man om i gruppen, og på hvilket niveau ligger diskussionerne?
• Hvad snakker man om når det er frokost og kaffepause?
• Hvis du forlader gruppen et øjeblik, hvad snakker man så om når du kommer tilbage?
• Hvordan er tonen i diskussionerne?
• Taler man om følsomme emner?
• Forsøger man at lære hinanden at kende?
• Leder diskussionerne til konflikter?
• Hvor villige er gruppemedlemmerne til at komme frem med deres egne standpunkter
• Forsøger medlemmerne at forstå hinandens syn på sagen?
• Undgås spørgsmål om gruppens eksistens eller ej?
• Er diskussionen spontan, direkte og åben?
• Accepteres andres meninger?
• Ses forskellige opfattelser som berigende og bidragende til diskussionen?
Opmærksomhed
Til forskel fra FIRO modellens kontrolfase, så lytter gruppens medlemmer til hinanden i de senere faser. Man forsøger da også som gruppe, at tage alles meninger i betragtning, når man tager beslutninger.
• Lytter gruppens medlemmer til hinanden?
• Håndteres/Udredes menighedsforskelligheder?
Konflikthåndtering
Hvordan gruppemedlemmerne håndterer konflikter, siger meget om hvilken af FIRO modellens faser, gruppen befinder sig i. Emnerne man vælger at tage op skifter også.
I tilhørsfasen undgås for eksempel følsomme spørgsmål, og man taler om overfladiske ting. Ofte forsøger man at indgå konflikt ved at lave sjov, eller glide let over spørgsmålene. I kontrolfasen, hvor konflikter bliver mere synlige, sker det derimod ofte, at man på grund af meningsforskelle til og med skaber forskellige problemer. Ofte handler konflikterne om kompetence. I slutningen af fasen løser man normalt konflikter ved at gå på kompromis, ved afstemning, eller ved at få hjælp udefra.
I overgangsfasen, som kendetegnes ved en følelse af idyl, opfattes konflikter ikke længere lige så truende, og håndteres derfor oftest når de opstår. Eftersom gruppen i denne fase er mere optaget af et godt fællesskab, undgås samarbejde med andre grupper.
I åbenhedsfasen, hvor forskellige meninger tages til efterretning og værdsættes, håndteres konflikter på en mere rolig måde. Hvis konflikter opstår, går det heller ikke ud over arbejdsopgaverne.
• Hvilke problemer vælger gruppen at håndtere?
• Løses konflikter?
• Skabes problemer gennem meningsforskelle?
• Vises følelser åbent?
• Beder man det formelle lederskab om at løse konflikten?
• Accepteres andres meninger og løsninger på problemet?
• Sætter gruppemedlemmerne spørgsmålstegn ved hinandens kompetence?
• Håndteres konflikter som de opstår?
• Hvor fælles/optagede er gruppen af hvordan konflikten skal løses?
• Vil man samarbejde med andre grupper?
• Håndteres konflikter på en god måde?
• Håndteres konflikter og problemer uden at arbejdsopgaverne lider?
Arbejdsfordeling
I tillidsfasen, når gruppen ikke har opnået en velfungerende struktur, hvor hver og en har sit specielle ansvarsområde, foreslås der faktisk mange aktiviteter som derefter ikke bakkes op. Arbejdsfordelingen har som regel grund i formel kompetence, hvilket ikke er tilfældet i kontrolfasen, hvor man i stedet kommer frem til hvem der er mest kompetent, gennem diskussion.
Under idylfasen, når fælles beslutninger/løsninger er sædvanlige, kan arbejdskvaliteten nogle gange lide.
I åbenhedsfasen derimod, udfører den som er mest egnet opgaven, og gruppemedlemmerne stoler på at arbejdet
• Lægges der fokus på hvordan en opgave skal løses, eller handler det om hvad der skal gøres?
• Fordeles arbejdet efter formel kompetence?
• Ved alle i gruppen hvad de skal gøre?
• Kommer gruppens enighed før arbejdets kvalitet, når det gælder prioriteringer?
• Er det den mest egnede der udfører opgaven?
• Stoler de andre på, at opgaven udføres på en ordentlig måde?
Feedback
Når det gælder feedback, siges alt som regel ikke i tilhørsfasen; hvis feedback gives, er den som regel neutral. I kontrolfasen kan feedbacken derimod virke anklagende.
Feedbacken går egentlig ud på, at man vil markere sin egen stilling eller mening. Jo senere fase gruppen befinder sig i, jo mere åbent og ærligt bliver feedbacken også.
• Gives feedback og er den i så fald neutral?
• Er den feedback som gives konstruktiv, eller handler det om personlige holdninger?
• Hvor åben og oprigtig er feedbacken?
Stemning
Også stemningen i gruppen varierer, alt efter hvilken fase gruppen befinder sig i, i forhold til FIRO-modellen. I tilhørsfasen præges stemningen oftest af usikkerhed, mens den i gemyt-fasen bliver varm og glad. I kontrolfasen bliver stemningen derimod af og til fjendtlig, for siden i idylfasen at blive mere rolig. Stemningen i idylfasen præges også af loyalitet, og gruppen bliver mere indadvendt.
I åbenhedsfasen, som præges af et stærkt sammenhold, bliver gruppen mere udadvendt og interesseret i, at samarbejde med andre grupper.
• Præges stemningen af usikkerhed?
• Trives alle og er glade?
• Er engagementet øget og stærkt?
• Hvor stærk af gruppefølelsen?
• Er stemningen god?
• Hvor høje er kravene om loyalitet?
• Er stemningen tillidsfuld?
• Kan medlemmerne selv bestemme om de vil deltage i aktiviteter, uden at der sættes spørgsmålstegn ved deres loyalitet?
• Er gruppen udadvendt?
Undergrupper
En sidste parameter som siger meget om hvilken FIRO-fase, en gruppe befinder sig i, er undergrupper. I tillidsfasen forekommer det som regel slet ikke. Findes der undergrupperinger, er de som regel utydelige, for i kontrolfasen at blive helt tydlige.
Konkurrencen mellem forskellige undergrupper er derfor ofte stor. I åbenhedsfasen fremstår undergrupper ikke længere som truende, og man bliver mere interesserede i at søge kontakt med andre grupper.
• Er der tydelige undergrupper?
• Opleves de som truende?
• Tillades de kontakt med andre grupper?
Testsituationer at observere
Lad gruppen være alene.
I de tidligere faser, er rammerne utydelige for hvem der skal udføre hvilken arbejdsopgave. Der er derfor et behov for en tydelig struktur, hvor opgaverne er klart definerede, for at gruppemedlemmerne ikke skal føle sig usikre. Din opgave som chef eller projektleder, er derfor at, som test, give gruppen en uklar opgave. Derefter lader du gruppen være alene lidt, for at se hvordan medlemmerne reagerer. Når du kommer tilbage, skal du ikke blande dig i arbejdet uden at observere hvordan gruppen opfører sig. Er medlemmerne for eksempel ved at give op, fordi opgaven føles umulig at løse? Så befinder gruppen sig højst sandsynligt i tilhørsfasen. Opstår der irritation, og er den i så fald rettet mod dig? Det er ofte tilfældet, hvis gruppen befinder sig i overgangsfasen som præges af gemyt/hygge. Ofte har medlemmerne det samtidigt meget sjovt, og laver sjov i stedet for at bruge tid på selve opgaven.
Hvis gruppen befinder sig i kontrolfasen, opstår der derimod ikke sådanne konflikter, og stærke situationer om hvem der skal gøre hvad. Gruppemedlemmerne har desuden en tendens til ikke at lytte på hinanden, uden at ville hævde sin egen mening.
Giv gruppen en opgave.
Giv gruppen en opgave, og se hvordan gruppen fordeler arbejdet for at løse den. Hvis arbejdsfordelingen laves ud fra kompetence befinder gruppen sig i tillidsfasen.
Jo sikrere hver person er på sin rolle, jo senere af FIRO-modellens faser befinder gruppen sig i. Er det den som er mest egnet til at udføre opgaven, som gør det, befinder gruppen sig i åbenhedsfasen.
Bed gruppen om selv at bedømme hvilken fase de befinder sig i.
For at gruppen skal blive mere vidende om de forskellige faser, kan du informere dem om FIRO, og derefter bede hver person i gruppen om selv at bedømme hvilken fase gruppen befinder sig i.
Diskuter derefter i fællesskab, og forsøg at komme frem til hvor gruppen befinder sig lige nu. Handler diskussionen om, at i har det rigtig godt, befinder gruppen sig sikkert i gemyt-fasen. Hvis det derimod er muligt at snakke om spørgsmål der gælder om roller, engagement og tillid, befinder gruppen sig i en senere fase.
Lederskab i FIROs forskellige faser
Tilhørsfasen
Alt efter hvilken fase i FIRO-modellen gruppen befinder sig i, behøver de forskellige typer af lederskab. I tilhørsfasen behøver gruppen først og fremmest struktur, retningslinjer og direkte styrelse, da der endnu ikke findes noget fælles mål, eller rutiner. De forskellige medlemmers roller og kompetencer, er heller ikke endnu helt klarlagte. I tilhørsfasen er det vigtigt, at du som chef eller projektleder fastsætter målene for gruppens arbejde. Gruppens forskellige medlemmer må selv finde tid til at lære hinanden at kende.
Kontrolfasen
I kontrolfasen formes de forskellige gruppemedlemmers roller, og derfor bør du som chef eller projektleder ikke gå ind for tidligt, og fordele arbejdet. Det er normalt at gruppens medlemmer beder dig om at gå ind og agere dommer, i forskellige konflikter, men det er oftest en rolle som du bør undvige, da det ikke kommer til at løse konflikter. I stedet kan du stille spørgsmål som hjælper gruppen til at belyse problemet, fra forskellige vinkler. Det er vigtigt at gruppemedlemmerne får lov at have sine egne meninger, og at alle får lov til at tale. I idylfasen, når gruppens medlemmer oftest er optagede med at bevare de gode forhold, har gruppen brug for hjælp og støtte til at træffe de rette beslutninger, og vælge den bedste løsning.
Åbenhedsfasen
I åbenhedsfasen arbejder gruppen bedst. Gruppemedlemmerne har en stærk evne til at tage ansvar, og fordeler også arbejdet på den bedste måde. Det er vigtigt at du som chef eller projektleder, lader alle tage sit eget ansvar, og opfordrer initiativ, så alle gruppemedlemmer føler tillid og kan vokse. Som chef bør du også i denne fase arbejde med målstyring, for at hjælpe gruppen med at tænke fremad, på den bedste måde.
At lede gruppen ind i næste fase
Tilhørsfasen
For at komme ud af tilhørsfasen, må gruppemedlemmerne først få bekræftet, at de kan og vil tilhøre gruppen. De forskellige gruppemedlemmer skal også have haft tid til at lære hinanden at kende.
Ved at skabe struktur og definere tydlige regler og retningslinjer, kan du som chef eller projektleder, hjælpe gruppen til at komme videre ind i kontrolfasen. Gruppen er formodentligt endnu ikke klar til at sætte egne mål, men gennem diskussioner kan du få medlemmerne til at hjælpe til, med at omformulere målene. Det er meget vigtigt at alle er med i diskussionen.
Tips
•Lad de forskellige gruppemedlemmer præsentere sig for hinanden, for eksempel ved at tegne billeder, der viser hvem de er.
• Diskuter målene for gruppens arbejde.
• Bed gruppen om at komme med forslag til ændringer af regler og mål, så medlemmerne føler, at disse er deres egne.
• Lav forskellige aktiviteter, så gruppens medlemmer lærer hinanden mere at kende.
Gemytfasen
Da gruppen er optaget med at havde det sjovt, kan arbejdsopgaverne blive forsømt. Som chef bør du derfor stille krav til gode resultater.
Kontrolfasen
Gruppen skal få tid til at arbejde sig gennem kontrolfasen, for at således at kunne gå videre til åbenhedsfasen. Konflikter og underliggende holdningsforskelle skal for eksempel tages op og udredes. Her kan gruppen have brug for hjælp.
Din opgave som chef er også at give gruppen de ressourcer, som kræves for at de forskellige gruppemedlemmer kan løse sine opgaver, så effektivt som muligt. Støt gruppen, så den ikke kører fast i lange diskussioner. Til sidst i kontrolfasen er det vigtigt, at alles standpunkter er blevet accepterede. Først når du mærker at rollefordelingen begynder at være klar, bør du begynde at arbejde med målstyring.
Hvis gruppen klarer sine opgaver, føler den sig stærkere og kommer dermed ind i overgangsfasen, som præges af idyl.
Idylfasen
For at kunne forlade overgangsfasen, som præges af en følelse af idyl, skal du som chef eller projektleder sørge for, at gruppen ikke giver afkald på arbejdets kvalitet.
Gruppen må for eksempel ikke vælge den første og bedste løsning på problemet, bare for at kunne enes. De forskellige gruppemedlemmer skal i stedet lære, at sætte spørgsmålstegn ved hinandens forslag, og føre konstruktive diskussioner idylfasen er der en risiko for, at gruppen bliver for indadvendt, og derfor er det vigtigt at du som chef, stimulerer og opfordrer til udveksling med andre grupper, for at gruppen på den måde skal kunne hente ny viden og ressourcer derfra.